I dag er der mange, som har mulighed for at tage arbejde med hjem, som de lige kan lave. Men det gør også, at det er sværere at definere, hvornår man er på arbejde og hvornår man har fri. Pludselig bliver det en flydende tilstand, hvor man hele tiden har noget arbejde hængende over hovedet, som man lige kan lave. Det gælder også, når folk skal holde ferie, og skal slippe deres arbejde.


Træk stikket helt ud
Derfor handler det også om, at man skal trække stikket helt ud, når det gælder ferien. I hvert fald, hvis man ikke kan finde ud af, at sige nej eller sige fra. For når man har fri, så skal man også holde fri. Det nytter ikke noget, at man hele tiden har sin hjerne på en masse andre ting, så man ikke kan være afsted på ferie og nyde det. Så man kommer afslappet hjem.