Mange er enten vokset op i et hundehjem eller et kattehjem
Der findes ligesom to slags hjem. Dem med husdyr og dem uden. Og inden for de tradtionelle husdyr så findes der igen to slags hjem, nemlig dem med enten katte eller med hunde. For det er typisk sådan at katte og hunde bidrager med helt forskellige ting. En hund kræver en meget stor daglig indsats, den har meget energi som den skal have brugt og den er meget opsøgende og afhængig af sin ejer. Det er næsten omvendt med katte. De er meget egenrådige og de passer meget sig selv. De kræver ikke underholdning og aktivering og de kan tit komme og gå ind og ud af en kattelem uden at man skal åbne døre og lufte dem og så videre. Men katte giver en dejlig ro i hjemmet, man føler sig ikke alene og kattte kan komme og give kærlighed når de synes man trænger til lidt godt selskab. Hunde er mere lalleglade og naive og de kan være meget på, når man bare trænger til at være alene. Men hunde kan også passe på hjemmet og være meget beskyttende.


