

I disse år taler vi meget omkring balance og det at tingene går op i en højere enhed, med henblik på at vi trives og har det godt med os selv, og dermed også vores omgivelser. Den moderne tilværelse er en travl størrelse, og der er mange gøremål hver eneste dag, og det stiller store krav til hver enkel af os. Ansvaret for vores trivsel ligger ene og alene hos os selv, og det er dig, der skal sørge for at du træffer gode valg, der bygger dig op, og gør dig robust både fysisk og mentalt. Balance er livskunst, og det er nærmest talt umuligt at være i balance hele tiden, så skal man vist være munk et eller andet afsides sted. Men fordi det er en svær tilstand at opnå, betyder det ikke, at vi ikke skal stræbe efter at nå denne tilstand, men det betyder, at vi skal være tålmodige og ikke give op, fordi det ikke lige lykkes som det første. Øvelse gør som bekendt mester, det ved vi.